Rjukanbanen i model

om forbilledet i Norge


Rjukanbanen blev anlagt i 1908 og elektrificeret tre år senere. Hovedstrækningen gik fra
Norsk Hydros store elektrokemiske fabrik i Rjukan og ca 14 km ned til færgestedet Mæl,
hvorfra jernbanefærger sejlede jernbanevognene over Tinnsjøen til videre befordring ud i
verden via strækningen Tinnoset - Notodden og derfra videre ud på NSB's net.

Rj.B. har et ekstremt model-potentiale, som rækker fra bjergbanen med 56 promille stigning
fra Rjukan og op til Vemork vandkraftstation over den østlige del af Rjukan station, som
spormæssigt ikke står tilbage for sammenligning med rutschebanen i Tivoli i København, til
mange flotte og interessante partier langs den forholdsvis korte strækning ned til færgen i
Mæl foruden selvfølgelig færgedriften over den norske indsø.

Mange kender sikkert historien om tungtvandet, hvis transport under krigen til Tyskland blev
forhindret ved at sænke færgen. Hændelsen er dramatiseret i en storfilm med bl.a. Kirk
Douglas i hovedrollen. Strækningen og driften af banen er blevet filmatiseret i en video, som
kan købes ved Industriarbejdermuseet på Vemork ligesom denne bog om banens historie:

Færgetrafikken i vinteren 1963 har jeg uploaded en film om på Youtube.

I det følgende har jeg lavet nogle billedsamlinger omkring trafikken på banen fra 1985-1992:

Billeder fra fabriksområdet i Rjukan

Billeder fra Rjukan station

Billeder fra strækningen

Billeder fra færgestationen i Mæl

Oversigter og billeder af Rjukanbanens materiel

- - - - - - o o o O o o o - - - - - -

Min modelbane er opbygget med Rjukanbanen som forbillede fra fabriksområdet i Rjukan
til færgen i Mæl. Det har ikke været muligt at eftergøre hele det enorme fabriksområde, men
ideen er søgt indlemmet i det nuværende anlæg i mindre portioner med genkendelsesværdi.
Også færgestationen i Mæl er søgt gengivet således, at atmosfæren genopleves i rigt mål.

Oprindeligt var to stationer undervejs også tænkt gengivet, men det er foreløbig ikke blevet
til noget. Anlægget er for nuværende opbygget som to dioramaer på hhv 9 m x 60 cm og 5 m
x 45 cm. Færgeoverfarten er opbygget som en stor forskydelig plade med 8 spor af 90 cm
længde, og dioramaerne er forbundet via et 2 m langt strækningsafsnit. Mellemstrækningen
kan senere udlægges som en 2 x 5 m lang sløjfe med de to mellemstationer.

Billeder fra anlægget (kommer senere)

Skinnerne er lagt og enkelte bygninger er rejst. Alt andet mangler endnu. Der findes ikke mange
modeller af Rj.B. materiel. Indtil nu findes kun to små diesellokomotiver fra Ade/Hobbytrade:

Resten må man bygge selv - eller finde noget, der ligner. I erkendelse heraf kalder jeg da heller 
ikke min bane for Rjukanbanen. Den er i stedet opkaldt efter stedets store industri (for nuværende
Vaarbjerg Industrier) og hedder således VL - Vaarbjerg Lokalbane. Men navnet var kun lånt fra
min anden modelbane indtil jeg fandt på noget bedre. I dag hedder banen VB after Rjukanbanens
oprindelige navn Vestfjorddalsbanen. Jeg har også været lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skal beholde
Norge som hjemland for banen, men det er trods alt det mest nærliggende. Men banen kunne jo 
fx også ligge i Danmark, måske på Limfjordsøen Fur med sine omfattende molersindustrier og
betagende landskab. Her er oversigter over, hvad jeg hidtil har fundet ud af mht min banes materiel:

Billeder af banens damplokomotiver

Billeder af banens diesellokomotiver

Billeder af banens el-motorvogne

Billeder af banens mindre el-lokomotiver

Billeder af banens store el-lokomotiver

Billeder af traktorer og troljer

Billeder af Vaarbjerg Industriers egne damplokomotiver

Billeder af Vaarbjerg industriers egne motorlokomotiver

Fortsættelse følger . . . . .


Per Topp Nielsen © 05.12.2017