Fotografiet nederst er taget fra nordvest ned mod Ulriksdal, som skimtes for enden af sporet. Vejen til venstre hedder Røgbøllevej. I dag ser der helt anderledes ud fra samme fotostandpunkt:
Rettelser og tilføjelser
Der forskes endnu i roebanerne
Vi kunne desværre ikke nå at få alt med i bogen. Enkelte fejl er det også blevet til. Denne side må betragtes sun en korrekturliste til bogen, men også som en udvidelse af bogen, idet enkelte sager, som ikke nåede
at blive udforsket før dead-line, eller som er tilkommet efterfølgende, vil blive nævnt her.
Det er forsøgt her i denne afdeling at samle de fleste af disse "stridens æbler".
Alle, som mener, de har en løsning på de stillede spørgsmål, nye oplysninger eller hidtil ukendte fotos opfordres herved til at kontakte forfatterne eller forlaget med deres oplysninger.
Adressen Dansk Jernbanearkiv, Postbox 36, 4990 Sakskøbing kan benyttes.
Måske er det netop den brik, som får puslespillet til at hænge samme - eller vælter alle hidtidige teorier.
God fornøjelse - Forfatterne
Side 20
Tekst til foto øverst til højre:
1947-anlægget fra Maribo havde netop ikke de omtalte hydrauliske cylindre, men derimod
håndbetjente skruespindler, som tydeligt ses på fotografiet.
Sammenlign med Sakskøbing anlægget, som ses på side 136.
Side 33
Fotografiet nederst er taget fra nordvest ned mod Ulriksdal, som skimtes for enden af sporet. Vejen til venstre hedder Røgbøllevej. I dag ser der helt anderledes ud fra samme fotostandpunkt:
Side 57
For at få teksten til at passe med stednavnene på kortet, rettes følgende i teksten:
I linje 3 rettes "Visby" til "Vistorp"
I linje 9 fra neden rettes "Nællemose" til "Nældemose".
Side 76
Det er ikke HAJ 46, som kom til Haderslev Næs Roedyrkerforening, men derimod HAJ 44, hvis fabriksplade 1448/1910/Jung er bevaret på et lokalt museum. Her er et foto af den rigtige maskine (arkiv Bent Hansen):
Side 82
Andet afsnit er blevet lidt forvirrende mht lokomotivanskaffelser. Rigtigt er, at det første Bagnall lokomotiv kom i 1894, det andet (Nr.2) i 1902. I 1912 leveredes et nyt Krauss lokomotiv, som året efter overgik til Maribo som B.4 i bytte for Bagnall Nr.3. I 1937 tilgik Nr.4 overført fra Saxkjøbing
C.3 og i 1956 B.2. og B.3 (Krauss lokomotiver) fra Maribo. Se evt Højbygaard oversigten HER.
Side 92
I opremsningen af de første baneanlæg under Nakskov Sukkerfabrik mangler banen fra Horslunde østpå til Pederstrup. Banen er med på kortet side 94, men mangler på kortet side 102. Der har formentlig været tale om en privat anlagt roebane, idet den ikke nævnes med ét
ord i fabriksberetningerne, som er bevaret fra 1922 og frem til i dag. Banen findes kun på gamle målebordsblade fra 1920'rne. Den er væk fra alle kort udgivet efter 1941.
Kortene side 94 og 99
Kortene må betragtes som en sammenfatning af alle roespor gennem tiderne.
Ikke alle de indtegnede sporforløb har eksisteret samtidig.
Nord for Nakskov har der været væsentlige omlægninger i Utterslev og Horslunde, hvor banerne i begge tilfælde blev omlagt og flyttet udenfor byerne.
Syd for Nakskov har der været omlægninger på Færgelandet ned mod Savnsøgård, omkring Majbølle saftstation og omkring Munkeby.
Sporet langs vejen fra Læsø over Næsby til Munkeby har næppe nogensinde eksisteret.
Nogle år efter nedlæggelsen af NRJ forsvandt roesporet langs landevejen fra Munkeby til Rudbjerggård og blev erstattet af en forlængelse sydpå af sporet fra Smalby og Bartoftegård ned til hovedsporet fra Majbølle til Kappel, hvor der anlagdes en tresporet rangerbanegård. Man kunne
herefter køre direkte mellem Nakskov og Kappel og mellem Kappel og Majbølle, men ikke mellem Nakskov og Majbølle
Side 97
I teksten til foto nederst til højre rettes "Trollesensvej" til "Tollesensvej".
Side 99
Bogens tekst mangler at beskrive forholdene omkring Horslunde Saftstation. Se bl.a. bemærkningen ovf. til side 92 omkring hestebanen til Pederstrup. Roebanen langs landevejen vestpå blev omlagt sammen med nordbanen op gennem Utterslev ud på markerne således, at indkørslen til Horslunde Sfst. skete fra syd og ikke ind gennem Horslunde by, som tidligere. Ved Utterslev blev banen forlagt østpå udenfor Utterslev by. Det skete formentlig i forbindelse med indførelse af lokomotivdrift fra 1910 og anlægget af NKJ. Fra 1910 var der altid stationeret et á to damplokomotiver i
Horslunde, som oftest Henschellokomotiverne nr. 6 og/eller 7.
Side 100
Foto nederst til venstre er taget nord for Egholm Gd vest for krydsning af vejen mod kysten. Man ser Østerskov i baggrunden.
I teksten om Vesterborg saftstation kan tilføjes, at Karleby og Nordlunde banerne hver anskaffede et petroleumslokomotiv i 1910 fra Motorfabrikken "Dan" i København. Dertil anskaffede DdS i 1920 en Austro-Daimler 6HK motordræsine til at udkøre bassinjord et par km ud ad
Skovlænge banen. Læs hertil Axel Sørensen's RAPPORT om Vesterborg Saftstations drift 1882-1922.
Side 102
Kortet mangler (bl.a.) roebanen øst ud fra Horslunde til Pederstrup Gods. Se bemærkningerne til side 99 ovf.
Grundkortet er tegnet på grundlag af kortmateriale fra 1941, og da var denne strækning forlængst nedlagt.
Strækningen er dog medtaget på kortet side 94.
Side 103
Øverste billede viser et roetog med petroleumslokomotivet fra 1910, fotograferet i Nordlunde under kampagnen 1913/14.
Nederste foto viser Ullerslev Rbs JMV lokomotiv (ikke Højreby Rbs).
Side 104
Foto til højre viser Højreby Rbs JMV lokomotiv. Bemærk vandspanden oppe på motorhjelmen. Den indeholdt kølevand, som skulle blandes i dieselolien under kørslen, jf beskrivelsen side 227.
Side 110
Foto nederst er ikke fra Nakskovs banenet, men derimod fra Sakskøbings. Våbensted og Engestofte ligger vest hhv sydvest for Sakskøbing. Se kortet side 134.
Side 111
Foto øverst til højre ligner mere på situationen ved Ll.Købelev - se sporplan (2) side 110 - end ved Vennershaab 5 km sydligere ind mod Nakskov.
Sporplan (8) svarer i øvrigt til billedet nederst side 91.
Side 121
Foto øverst til venstre: Den nævnte sportrekant er beliggende sydvest for Søholt. Tomtoget er på vej mod Fuglse.
I teksten rettes i næstnederste linie krydsningsstedet med NRJ fra "Sæddinggård" til
"Bukkehave". Det andet skæringspunkt er med linien fra Opagerskov til Maglebjerg og Korterup lidt vest for Vejleby station.
Side 127
Billedet øverst til venstre viser et tomtog på vej væk fra Maribo mod Binnitze/Hillested. I øvrigt optaget samme sted som foto side 120 nederst til højre.
Linie 14: "Nørregårdslinjen og sporet ned til Nebbelundegård bibeholdtes ..." ændres til "Sporet over Norre Gd ned til Nebbelunde bibeholdtes ..." ("Nørregårdslinjen" er en sidestrækning på Saxkjøbings spornet ned til Udstolpe!)
Side 131
Fotografiet øverst er efter solens skygge - solen står i sydvest - at dømme ikke taget "en tidlig morgen", men derimod om eftermiddagen!
Side 132
Fotografiet øverst til højre kan ikke være fra 1910. De trekoblede Henschel lokomotiver fik først dette udseende i 1930'erne. Se HER. Fotoet er mest sandsynlig fra 1950'erne!
Side 133
3. linie fra oven: "Rødnæs" ændres til "Rodsnæs".
Flere henvisninger til stednavnet "Bramslykke" ændres til "Bramsløkke"
Side 164
Foto'et øverst til venstre: De to synlige armsignaler til venstre dækker indkørslen fra hhv havnebanen og Lollandsbanen. Indkørselssignalet for jernbanen fra Gedser står selvfølgelig oppe ved Gedserbanen, som løber
forbi Sukkerfabrikkens gavl oppe ved bunden af kanalhavnen. Sammenlign evt. med kortet side 166.
Side 206
Linie 13: Endnu i 2008 kunne man finde sporrammer m.v. fra banen rundt omkring. Se fotokavalkade HER.
Da banen var nedlagt, blev der i stedet monteret en kilometerlang svømmerende fra marken og hen over broen til indsvømning af roerne.
Side 222
Foto nederst til højre viser Nordlundes motorlokomotiv fra 1910, fotograferet under kampagnen 1913/14. Lokomotivet er leveret fra Motorfabrikken "Dan" i København.
Side 223
Foto øverst til højre: Maskinen "bagved" er ikke nr. 4, men derimod nr. 6.
Side 227
I teksten tilføjes oplysninger om 3 motorlokomotiver anskaffet i 1910 til Karleby, Nordlunde og Stokkemarke banerne. Se foto side 222 nederst til højre. De gjorde idelige kvaler, og det længstlevende holdt kun til 1914, hvor det sandsynligvis blev solgt til Kystdefentionens bane på
Saltholm, hvor det efter kun to år blev skrottet som ubrugeligt.
Foto nederst: Det er Sv.Jensens bror Niels Jensen, som sidder på maskinen.
Side 228
Øverste fotografi til højre er ikke fra Majbølle, men derimod foran det daværende maskinværksted i Nakskov.
Foto i midten viser Ullerslev Rbs JMV lokomotiv (ikke Højreby Rbs).
Side 229
Fotografiet nederst i venstre spalte viser lokomotivet som nyt og er således fra 1923 (ikke 1935).
Side 232
Foto i midten til venstre viser ikke "den første ... i Nakskov 1950", men derimod et af de to lokomotiver som byggedes i Maribo 1955-56 (Gørlev nr 8 hhv. Maribo nr 9) med afrundede vindueshjørner og "løs",
ikke indbygget frontlygte, som det bl.a. ses på Gørlevs diesellokomotiv på fotoet øverst på side 233.
Side 235
DdS, Vesterborg Saftstation anskaffede i 1920 en 6 HK Austro-Daimler motordræsine til kørsel med bassinjord og grus, delvis ud ad Skovlængebanen til et depot syd for Vesterborg.
Side 253
3. sidste linie: Det er ikke i Ystad, men i den gamle perronhal i Trelleborg, der henstår en original SSA råsukkervogn.
Side 261
Endnu i 2009 kunne man finde en stabel flytbare sporrammer (45 gr. buede skinner og lige skinnesektioner sporvidde 60cm) fra Basnæsbanerne, bagved de store lagerbygninger i Toftebjerg. Se her FOTOS fra Basnæs 28.10.2008.